Her ses to tyske ”Wandergesellen” iført den tyske traditionelle håndværkerdragt kaldet en ”kluft”.
Til dragten hører en ”Stenz” (vandrestav), en “Charlottenburger” som er en slags ransel samt en hat, normalt en “Slapphut” – en bredskygget hat, som er tegn på frihed og tages kun af når man sover, når man spiser varm mad og ved intim samvær med kvinder!
Skjorten er flipløs og hedder en ”Staude” og slipset hedder ”Ehrbarkeit”
Kluften bruges stadig i de tysktalende lande, af især bygningshåndværkere og kan købes i de helt store tyske byer. Kluften må bæres når man er optaget i håndværkslauget (Zünften), som ”Zünftig Gesell” (retskaffen svend).
Navergaarden i Helsingør
En kulturbærende institution for historien bag de farende svende gennem tiderne.
Naverne har rod i Helsingørs århundred gamle laugsvæsen fyldt med traditioner.
Efter Øresundstolden indførelse i 1426, opstod der en stor skare velhavende købmænd, embedsmænd ved toldkammeret og færgemænd som gav byggeopgaver til mange danske og tilrejsende europæiske håndværkere.
Byggeopgaverne Kronborg Slot, de mange købmands- og toldklarerer gårde i ”Sundtoldens Helsingør” skabte den verdenskendte historiske midtby. Her har også Naverne vores middelalderlige håndværkergård med dele fra 1647 og i dag ”Navergaarden”.
Siden tog mange håndværkere til udlandet og især Tyskland.
I mange tyske byer blev der stiftet ”Skandinaviske Foreninger” for danske håndværkere med dansk sprog, dansk mad og spredning af nyheder fra fædrelandet ved deres møder.
Tyskerne kaldte disse foreninger for ”Die Skandinaven” og senere blot ”Die Naven”.
Sådan opstod navnet ”nav” som forkortelse for ”skandinav”.
Betegnelsen – Naver bruges om håndværkere fra Skandinavien, der drager på valsen. En naver drager rundt i Europa og laver forefaldende arbejde inden for sit fag. Især i 1800-tallet og 1900-tallet rejste håndværkersvende ud for at dygtiggøre sig.
Traditionelt var mestre inden for faget i andre lande forpligtet til at tilbyde arbejde eller et måltid mad til naven.
Der findes regler og traditioner for navere på valsen, blandt andet må en naver kun opholde sig samme sted i seks måneder.
Traditionen med at søge arbejde i udlandet ophørte stort set i 1914 ved 1. Verdenskrigs begyndelse. Svendene blev indkaldt til militær tjeneste.
Der er stadig enkelte, især tyskere, derefter lever de gamle traditioner – nok mest af eventyrlyst.
Men navertraditionen findes stadig, især inden for tømrerfaget i Tyskland og Schweiz.
Men også mange danskere arbejder i udlandet, udsendt af deres danske firma eller som søfarende håndværkere i besætningerne i den store danske handelsflåde.
De tyske regler for ”Wandergesellen” siger, hvad man skal og hvad man ikke må:
Være ”retskaffen håndværker” indenfor sit fag og medlem af Zünften (håndværkslauget). – Man må ikke være i konflikt med myndighederne (politi og skattevæsen). – Må ikke være gift og skal være under 30 år ved vandretidens begyndelse. – Vandretiden er tre år og én dag. – Man må ikke komme nærmere end 50 km til sin hjemby. – Man må ikke blive i nogen by længere end 6 måneder. I Danmark er vandretiden ét år og én dag.
Når I arbejder leverer mester værktøj og tit også kost og logi samt løn.