Navere i nutid

Her ses to tyske ”Wandergesellen” iført den tyske traditionelle håndværkerdragt kaldet en ”kluft”.

Til dragten hører en ”Stenz (vandrestav), en randsel(kaldet en Charlottenburger), samt en hat, normalt en Slapphut – en bredskygget hat, som er tegn på frihed og tages kun af når man sover, når man spiser varm mad og ved intim samvær med kvinder!. Skjorten er flipløs og hedder en ”Staude” og slipset hedder ”Ehrbarkeit”

Kluften bruges stadig(i 2012) i de tysktalende lande, af især bygningshåndværkere(Gesellen) og kan købes i de helt store tyske byer.

Kluften må bæres når man er optaget i håndværkslauget (Zünften), som ”Zünftig Gesell” (retskaffen svend).


De tyske regler siger for ”Wandergesellen” er (man skal/man må ikke):

  • Være ”retskaffen håndværker” indenfor sit fag og medlem af Zünften (håndværkslauget).
  • Må ikke være i konflikt med myndighederne (politi og skattevæsen).
  • Må ikke være gift og skal være under 30 år ved vandretidens begyndelse.
  • Vandretiden er 3 år og 1 dag.
  • Man må ikke komme nærmere end 50 km fra sin hjemby.
  • Man må ikke blive i nogen by længere end 6 måneder.

Når i arbejde leverer mester håndværkstøj, tit også kost og logi, samt løn.

Naverne i Helsingør

Naverne har rod i Helsingørs traditionelle, århundredgamle laugsvæsen, ikke mindst på grund af Øresundstolden, der skabte en stor skare velhavende købmænd, embedsmænd ved toldkammeret og andre og dermed et givtigt marked for håndværkere fra nær og fjern.

Laugsvæsenet ophævedes i 1862 som en følge af næringsfrihedsloven i 1857, samtidig med sundtoldens ophævelse.

Men stadig begav håndværkssvendene sig på valsen, og efterhånden opstod lokale foreninger for berejste skandinaviske håndværkere, forkortet til »navere«.

 

Naverklubben i Helsingør havde først til huse i et beskedent kælderlokale i forsamlingsbygningen. Så flyttede de til "Hotel du Nord" og "Hotel Kronborg" i Strandgade 47 med indgang fra Grollowstræde 2, og i 1935 videre til Sct. Olai Gade 22 i en nedlagt rejsestald(interiørbilledet "Indenfor i Naverhulen" her er fra den gamle Naverhule i Sct. Olaigade 22) tilhørende Industriforeningen.

 

I 1944 købte de farvehandler R. Christiansens hus - Hoffmanns tidligere smedje - i Sct. Anna Gade 21 med henblik på at indrette den nuværende »Naverhule« til brug for de dengang godt 100 medlemmer.

Huset blev købt for 25.000 kr. indsamlet blandt medlemmerne.

 

Da var der 3 lejligheder i forhus og sidehus. Bagest lå en kleinsmedie med en lille baggård bagest. Smedjen blev delvist nedrevet og et nyt hus opført med naverne som kvalificeret arbejdskraft.

 

I dag er den nordlige del af forhuset indrettet til en moderne lejlighed. Resten af bygningerne rummer Klubbens bestyrelseslokale (Tingstuen), et arkivrum, et lagerrum (Laden), mødelokaler (Hulen) med daglig åbningstid for Klubbens medlemmer.

Naver er en forkortelse for skandinaver.

Betegnelsen - Naver bruges om håndværkere fra Skandinavien, der drager på valsen.

En naver drager rundt i Europa og laver forefaldende arbejde inden for sit fag.

Især i 1800-tallet og 1900-tallet rejste håndværkersvende ud for at dygtiggøre sig. Traditionelt var mestre inden for faget i andre lande forpligtet til at tilbyde arbejde eller et måltid mad til naveren.

 

Der findes regler og traditioner for navere på valsen, blandt andet må en naver kun opholde sig samme sted i seks måneder.

Navertraditionen findes stadig, især inden for tømrerfaget i Tyskland og Schweiz.